“Fjordens folkevogn” bliver sj\u00e6gten kaldt. Men det er en folkevogn, som kan l\u00e6gge fra land. Fiskerjollen fra Limfjorden er hurtig og s\u00f8dygtig som f\u00e5. TS drog til Jegind\u00f8 for at v\u00e6re med i \u00e5rets kapsejlads og m\u00f8dte blandt andre en 16-dobbelt verdensmester og en t\u00f8mrer, der har bygget seks sj\u00e6gte og solgt dem til kostpris… p\u00e5 en betingelse.<\/p>\n\n\n\n
Af Henrik Kastoft<\/p>\n\n\n\n
I den vestlige del af Limfjorden ligger Jegind\u00f8. Fra \u00f8ens sydligste punkt Jegind Tap, der som en lang krum finger str\u00e6kker sig ud i fjorden, er der udsyn til Oddesund-broen, hvorfra den smalle og bugtede fjord breder sine arme ud i den majest\u00e6tiske Nissum Breding.<\/p>\n\n\n\n
Ret skal v\u00e6re ret I dag er Limfjorden ikke en fjord, men et sund. Under en stormflod i 1825 br\u00f8d Vesterhavet igennem Agger Tange og dermed blev fjorden til det sund, vi kender i dag og som ogs\u00e5 vikingerne besejlede. Fra historieb\u00f8gerne ved vi, at Knud den Store i 1027 sejlede ind i sundet fra vest p\u00e5 sin vej fra England til Danmark, men omtrent i \u00e5r 1100 sandede \u00e5bningen til. I de f\u00f8lgende \u00e5rhundreder br\u00f8d Vesterhavet flere gange igennem tangen, men det var f\u00f8rst efter stormfloden i 1825, at det atter blev muligt at krydse landtangen i skib.<\/p>\n\n\n\n
Gennembruddet for 190 \u00e5r siden \u00e6ndrede fundamentalt livsbetingelserne i Limfjorden. B\u00e5de for fiskene og for de mennesker, som levede af dem. Det salte vand fra Vesterhavet fortr\u00e6ngte brasen helt og aborre. Nye arter som \u00e5l, sild, torsk, skrubbe og r\u00f8dsp\u00e6tte vandrede ind i fjorden. Og fiskerne fra Harbo\u00f8re p\u00e5 Vestkysten vandrede med, for de nye arter gav mulighed for at tjene til dagen og vejen i farvande, som ofte var mildere stemt end det forr\u00e6deriske hav, der alt for ofte tog fiskernes liv, n\u00e5r uvejr overraskede de h\u00e5rdtarbejdende m\u00e6nd ude p\u00e5 \u00e5bent hav.<\/p>\n\n\n\n
Bl\u00e6sten g\u00e5r frisk… <\/strong>eller g\u00f8r den?<\/p>\n\n\n\n “Bl\u00e6sten g\u00e5r frisk over Limfjordens vande…” skrev Erik Bertelsen i 1939. Bare ikke i dag kan jeg konstatere, da jeg en l\u00f8rdag morgen klokken syv g\u00f8r klar til dagens sejlads… den<\/p>\n\n\n\n 17. udgave af det s\u00e5kaldte Ror Cup, en kapsejlads som afholdes p\u00e5 Jegind\u00f8 hvert \u00e5r f\u00f8rste weekend i juli.<\/p>\n\n\n\n “Der er sgutte m\u00f8j vind,” skr\u00e5ler altid travle Jens Sund, da han sl\u00e5r d\u00f8ren op og i tr\u00e6sko s\u00e6tter kurs mod havnen.<\/p>\n\n\n\n Jens Sund er muslingefisker p\u00e5 Jegind\u00f8 og barnebarn af en navnkundig Harbo\u00f8re-fisker af samme navn. Ligesom mange andre af de ber\u00f8mte fisker-sl\u00e6gter – Noer, Vrist, Drejer, R\u00f8nn, Stausholm, Lyng, Trillingsgaard og “\u00e6 Larsener” – kom Jens Sunds forf\u00e6dre til Jegind\u00f8 i \u00e5rtierne efter gennembruddet ved Agger Tange. Nede p\u00e5 havnen kan bes\u00f8gende i det lille museum “\u00e6 Fywerhus” (Fjordhuset) l\u00e6se sig til, at den gamle Jens Sunds for\u00e6ldre “kom til Jegind\u00f8 i 1865 fra sognet vesterude”.<\/p>\n\n\n\n Jeg skuer olmt p\u00e5 vimplen i Jens Sunds baghave. Vimplen h\u00e6nger som et slapt slips. Der er vitterligt ikke en vind, der r\u00f8rer sig. Og for at f\u00f8je spot til skade: T\u00e5gen ligger tungt over Jegind\u00f8 og K\u00e5s Bredning, farvandet mellem Jegind\u00f8, Thyholm, Mors og Salling.<\/p>\n\n\n\n Jens Sund har en sj\u00e6gte, CAROLINE, og sammen med min s\u00f8n, Emil, og en ung skipper ved navn Dennis Trans, har vi f\u00e5et lov at l\u00e5ne sj\u00e6gten, s\u00e5 vi kan pr\u00f8ve kr\u00e6fter med Limfjorden og nogle af de skrappeste sj\u00e6gte-sejlere, der findes. Der mangler kun to ting: Vind og sigtbarhed.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 ingen tid f\u00e5r vi l\u00e6nset sj\u00e6gten, sat sprydstagen i storsejlet, hejst topsejlsstagen og gjort fokken klar. Rundt om os er der masser af snak og aktivitet, men p\u00e5 den sindige vestjyske facon: Man skynder sig langsomt – den som ved, hvad han skal og g\u00f8r, kan rigge en jolle til p\u00e5 ingen tid. Det lyser ud af de barkede solbrune n\u00e6ver, at de kender deres grej og kunne rigge til i blinde, om det skulle v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Omkring 15 joller er ved at blive rigget. Omtrent halvdelen af dem er bes\u00f8gende fra n\u00e6r og fjern… mest n\u00e6r for i sj\u00e6gtens rige er Hjarb\u00e6k og Jegind\u00f8 verdens navle. De fleste af jollerne er sj\u00e6gte, men en enkelt \u00e5lborgjolle, smakkejolle og struerb\u00e5d har ogs\u00e5 fundet vej til Jegind\u00f8 Havn denne morgen.<\/p>\n\n\n\n Jeg sidder p\u00e5 toften i CAROLINE og f\u00e5r en snak med folkene i jollen ved siden af. De vil gerne h\u00f8re lidt om vikingeskibet HAVHINGSTENs togt fra Danmark til Irland i 2007.<\/p>\n\n\n\n Jeg beretter om toiletforholdene og den trange plads ombord med en kvadratmeter per mand, den plaskv\u00e5de, men forrygende sejlads fra Roskilde til Bragd\u00f8ya hvor vi gjorde de 240 s\u00f8mil med en gennemsnitsfart p\u00e5 lidt over syv knob, det forf\u00e6rdelige sl\u00e6b over dele<\/p>\n\n\n\n af Nords\u00f8en, de dramatiske landskaber i det nordlige og vestlige Skotland og – selvf\u00f8lgelig<\/p>\n\n\n\n – sejladsen i North Channel hvor vi p\u00e5 kanten af Atlanterhavet blev ramt af vindst\u00f8d op til stormende kuling og roret kn\u00e6kkede af.<\/p>\n\n\n\n Flere af sejlerne omkring mig har l\u00e6st min bog om togtet og s\u00e5gar st\u00e5et nede ved Oddesund og hilst os velkommen, da vi i 2006 kom bl\u00e6sende efter et \u00f8velsestogt i Kattegat, Skagerrak og Nords\u00f8en og det sl\u00e5r mig, at uagtet at vi “tr\u00e6tosser” har hver vores interesse, s\u00e5 er vi dog en stor familie.<\/p>\n\n\n\n Klokken er et kvarter over ni og vi stiller til skipperm\u00f8de. Dagens dommer er Hemming Klokker, en af de dygtigste og mest erfarne sj\u00e6gtesejlere. Hemming stiller sig i den \u00e5bne d\u00f8r i “\u00e6 B\u00f8ehus”, der er et af de bevarede og meget karakteristiske strandbl\u00e5 b\u00f8de- og redskabshuse fra dengang fiskeriet var et levebr\u00f8d for mange og Jegind\u00f8 p\u00e5 et tidspunkt var Danmarks st\u00f8rste fiskerihavn m\u00e5lt p\u00e5 m\u00e6ngden af landede fisk. S\u00e5 sent som i 1960 var Jegind\u00f8 Fiskeauktion Danmarks vigtigste for \u00e5l.<\/p>\n\n\n\n I dag er \u00e5lefiskeriet n\u00e6rmest d\u00f8dt. Til geng\u00e6ld ligger der i havnen syv muslinge- og \u00f8sters\u00ad kuttere. St\u00f8rstedelen af deres fangst eksporteres til Italien.<\/p>\n\n\n\n Hemming byder velkommen og konstaterer knast\u00f8rt det, vi allesammen kan se: T\u00e5ge og vindstille g\u00f8r det umuligt at skyde kapsejladsen i gang klokken ti som planlagt.<\/p>\n\n\n\n Starten er udsat og jeg fordriver ventetiden i “\u00e6 Fywerhus”, et b\u00f8de- og redskabshus, som blev bygget i 1911 af fisker og husmand Iver Holm. Oprindeligt fandtes der 25 b\u00f8dehuse p\u00e5 Jegind\u00f8, i dag er kun en h\u00e5ndfuld af dem bevaret. Et af dem er “\u00e6 Fywerhus”, som blev restaureret i 1989 og i dag huser det, der meget vel kunne v\u00e6re Danmarks mindste museum. Entre er gratis, men den bes\u00f8gende kan l\u00e6gge et frivilligt bidrag: “Sm\u00e5 bidrag modtages med tak… store med beg\u00e6rlighed,” som der st\u00e5r. Jeg l\u00e6gger 100 kroner og funderer med et smil p\u00e5 munden over, om en “hund” udl\u00f8ser taknemmelighed eller beg\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n I det k\u00f8lige halvm\u00f8rke indend\u00f8re er udstillet alskens grej fra gamle dage: Maskem\u00e5l til binding af nyt garn, m\u00e6rkejern til bundgarnsp\u00e6le, en s\u00e5kaldt “tr\u00e6der” til at trykke bundgarnp\u00e6le ned i fjordbunden, b\u00e5ndknive til afbarkning, en “b\u00f8ttek\u00f8lle” til at skr\u00e6mme fisk ind i garn, merlespiger til tovv\u00e6rksarbejde… b\u00f8den\u00e5le, kl\u00e6dek\u00f8ller, madtejner og meget, meget mere.<\/p>\n\n\n\n Der er ogs\u00e5 fort\u00e6llinger om de lokale fiskere. Eksempelvis S\u00f8ren Vrist, en dygtig fisker som i 1900 anlagde Jegind\u00f8s f\u00f8rste havn i Sandkrogen og med tiden fik en fl\u00e5de p\u00e5 hele fire fart\u00f8jer, herunder en kvase ved navn SVANEN. S\u00f8ren Vrist forlod senere i livet Jegind\u00f8,<\/p>\n\n\n\n da han som 62-\u00e5rig flyttede til Sydvestsj\u00e6lland og drev fiskeri p\u00e5 Tystrup-Bavelse S\u00f8. Eller<\/p>\n\n\n\n J.P. Lauritsen, en fisker, der gik p\u00e5 land, slog sig ned som k\u00f8bmand og i 1898 tog initiativ til Jegind\u00f8 Fiskeriforening og otte \u00e5r senere Fiskernes L\u00e5neforening.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 museets plancher kan jeg ogs\u00e5 l\u00e6se mig til, at udvandringen fra Vestkysten til Jegind\u00f8 tog fart i anden halvdel af 1800-tallet og at der i 1875 var 547 beboere p\u00e5 Jegind\u00f8, at man trods stor modstand fra g\u00e5rdm\u00e6ndene 1. september 1939 indviede en ny havn, der hvor havnen p\u00e5 Jegind\u00f8 ligger i dag og at en delegation af fiskere i 1946 under parolen ‘Thybor\u00f8n fri” drog til Kongens K\u00f8benhavn for at protestere over den lukning af Agger Tange, som Folketinget havde vedtaget. Lukningen blev aldrig gennemf\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n “\u00e6 Fywerhus” rummer ogs\u00e5 fort\u00e6llingen om sj\u00e6gten, der vandt indpas i Limfjorden midt i 1800-\u00e5rene. Den klinkbyggede jolle, som har aner tilbage til vikingeskibene, stammer oprindeligt fra det sydlige Norge og blev popul\u00e6r blandt Limfjordens fiskere, fordi den var s\u00f8dygtig og havde gode sejlegenskaber, som kunne tage kampen op med Limfjordens krappe s\u00f8. Om det er sandt eller en r\u00f8verhistorie fra gamle dage, vides ikke, men angiveligt var et af sj\u00e6gtens fortrin, at den i en sn\u00e6ver vending kunne sejle fra den forhadte fiskerikontrols st\u00f8rre og tungere fart\u00f8jer.<\/p>\n\n\n\n Sj\u00e6gten blev is\u00e6r brugt til snurrevodsfiskeri efter r\u00f8dsp\u00e6tter og \u00e5l, men ogs\u00e5 bundgarnsfiskerne brugtesj\u00e6gtensom r\u00f8gte- og sl\u00e6bejolle.<\/p>\n\n\n\n i en menneskealder eller to var sj\u00e6gten fiskernes vigtigste arbejdsredskab og tjente desuden som transportmiddel ved bryllupper og begravelser, n\u00e5r l\u00e6gen skulle tilse den syge og jordemoderen hj\u00e6lpe til ved barselssengen, n\u00e5r br\u00e6nde skulle fragtes fra det ene sted til det andet eller fiskerne i en kapsejlads en gang for alle skulle sl\u00e5 fast, hvem der var den dygtigste sejler.<\/p>\n\n\n\n I 1920’erne kom motorjollerne – de s\u00e5kaldte penalhuse – til. Sj\u00e6gtene blev lagt op og fristede en kummerlig tilv\u00e6relse p\u00e5 land. De “heldigste” fik vendt bunden i vejret og blev tagkonstruktion p\u00e5 et skur… de fleste r\u00e5dnede op.<\/p>\n\n\n\n I midten af 1970’erne skulle Danmarks Radio filmatisere Hans Kirks roman “Fiskerne”. Handlingen foreg\u00e5r ved Limfjorden p\u00e5 den tid, da sj\u00e6gten var i brug, men der var ikke flere sj\u00e6gte tilbage, som kunne bruges til filmoptagelserne. I Hjarb\u00e6k syntes en flok behjertede mennesker, at det var flovt, at Limfjordens maritime kulturarv var g\u00e5et tabt og begyndte en jagt p\u00e5 de gamle fiskerjoller. Oftest var det s\u00f8lle vrag, de fandt Ombyggede til ukendelighed som motorjoller, belagt med glasfiber og generelt i meget ringe stand.<\/p>\n\n\n\n Folkene bag det, der senere skulle blive til Hjarb\u00e6k Sj\u00e6gtelaug, begyndte at opk\u00f8be jollerne og restaurere dem. Den f\u00f8rste kom til i 1975, \u00e5ret efter var der tre og i 1977 n\u00e5ede man op p\u00e5 syv.<\/p>\n\n\n\n Sidenhen er antallet vokset og vokset. I dag er der if\u00f8lge laugets hjemmeside n\u00e6sten 40 sj\u00e6gte i Hjarb\u00e6k og derudover en lille h\u00e5ndfuld andre tr\u00e6b\u00e5de eksempelvis meginjolle, \u00e5lborgjolle, kutter, og smakkejolle.<\/p>\n\n\n\n Interessen for sj\u00e6gte smittede naboerne oppe p\u00e5 Jegind\u00f8, hvor der i dag ligger ni sj\u00e6gte og smakkejoller.<\/p>\n\n\n\n Jegind\u00f8-sj\u00e6gtene og deres bes\u00e6tninger er kendt som “de bl\u00e5 dj\u00e6vle”. Dels er flere af jollerne bemalet med den karakteristiske strandbl\u00e5 maling, som vi kender fra de gamle fiskekuttere p\u00e5 Vestkysten, dels er sj\u00e6gte-sejlerne p\u00e5 Jegind\u00f8 berygtede for at sejle “\u00e6 r\u00f8v uj a \u00e6 bowser”, som det vist hedder p\u00e5 de kanter.<\/p>\n\n\n\n Med karakteristisk jysk lune afholder Hjarb\u00e6k Sj\u00e6gtelaug hvert \u00e5r verdensmesterskab i sj\u00e6gtesejlads. Ved dette \u00e5rs mesterskab, der blev afholdt i weekenden 14.-16. august, tog Jegind\u00f8-sj\u00e6gtene RIKKE (L96), EMMA (L105) og NINA (L107) de tre f\u00f8rste pladser i 16-18 fods klassen, og CAROLINE (L109) str\u00f8g ind p\u00e5 en 7. plads.<\/p>\n\n\n\n Det vil nok v\u00e6re en overdrivelse at skrive, at vi sejler r\u00f8ven ud af bukserne denne julidag i K\u00e5s Bredning ud for Jegind\u00f8, men efter frokost kommer der en let brise fra nord og selv et par sekundmeter er nok for en sj\u00e6gte. Det g\u00e5r lidt tr\u00e6gt mod f\u00f8rste m\u00e6rke, hvor vi krydser op mod vinden, men med vores kropsv\u00e6gt kr\u00e6nger vi CAROLINE mod l\u00e6 og f\u00e5r sejlene til at tr\u00e6kke. Da vi runder f\u00f8rste m\u00e6rke om bagbord og sk\u00f8der ud p\u00e5 en halvvind, ligger vi p\u00e5 en andenplads og den placering kan vi holde b\u00e5de p\u00e5 andet og tredje ben.<\/p>\n\n\n\n Vinden frisker en smule op. Mens vi venter p\u00e5, at de sidste sj\u00e6gte skal komme i m\u00e5l, l\u00e6gger Dennis kursen mod syd\u00f8st. Der er vel 3-4 sekundmeter vind at g\u00f8re godt med og p\u00e5 halvvinden stryger CAROLINE gennem vandet med den karakteristiske klukken, som klinkbyggede b\u00e5de har. Dennis er p\u00e5 roret, Emil har fokkesk\u00f8det i h\u00e5nden og jeg trimmer de sidste sm\u00e5 folder ud af stor- og topsejl og f\u00f8ler mig overbevist om, at nu da arbejdst\u00f8jet sidder helt perfekt p\u00e5 CAROLINE kan vi helt sikkert veksle andenpladsen til en f\u00f8rsteplads i dagens sidste sejlads,<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan skal det ikke g\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Af uransagelige \u00e5rsager styrer vi efter start mod et forkert m\u00e6rke og da vi alt for sent opdager fejlen, ligger vi n\u00e6stsidst. S\u00e5dan er det ogs\u00e5, da vi g\u00e5r i m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n “Det gik da meget godt,” lyder det fra kajen, da vi med alle klude oppe glider ind p\u00e5 plads og fort\u00f8jer CAROLINE.<\/p>\n\n\n\n Oppe p\u00e5 kajen st\u00e5r Anker S\u00f8rensen. Anker er pensioneret t\u00f8mrer og har bygget seks sj\u00e6gte, heriblandt CAROLINE og de tre sj\u00e6gte, som ved verdensmesterskaberne i Hjarb\u00e6k halvanden m\u00e5ned senere tager godt for sig af pladserne l\u00e6ngst fremme i feltet. Og s\u00e5dan har det v\u00e6ret i mange \u00e5r. Anker-sj\u00e6gtene – “de bl\u00e5 dj\u00e6vle” – vinder stort set altid.<\/p>\n\n\n\n Jeg forklarer Anker, at det blev til to andenpladser… i hver sin ende af skalaen.<\/p>\n\n\n\n Anker byggede sj\u00e6gtene i \u00e5rene 1999-2005 og solgte dem til kost-pris. P\u00e5 en betingelse: Sj\u00e6gtene skulle b\u00e6re navnene p\u00e5 hans b\u00f8rneb\u00f8rn. Anker har fire b\u00f8rneb\u00f8rn. Da han havde bygget sj\u00e6gte nummer fem, spurgte han sine b\u00f8rneb\u00f8rn, hvad den s\u00e5 skulle hedde og b\u00f8rneb\u00f8rnene svarede i kor, at han da skulle opkalde jollen efter deres mormor. Og s\u00e5ledes gik det til, at sj\u00e6gte nummer fem hedder MORMOR (L110). Selvsamme MORMOR har i \u00f8vrigt forladt Jegind\u00f8 og er i dag hjemmeh\u00f8rende i Fures\u00f8en og med undertegnede i l\u00e6re som skipper.<\/p>\n\n\n\n Om sj\u00e6gte-byggeriet fort\u00e6ller Anker, at han savnede noget at g\u00e5 op i, da han gik p\u00e5 efterl\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n “Derfor begyndte jeg at bygge en b\u00e5d. Jeg t\u00e6nkte ikke i f\u00f8rste omgang p\u00e5 en sj\u00e6gte, men efter at have talt med b\u00e5debygger Ole Olesen fra Nordvestjysk Fjordkultur, blev vi hurtigt enige om, at det da skulle v\u00e6re en sj\u00e6gte, og han havde en tegning, jeg kunne f\u00e5”.<\/p>\n\n\n\n Ankers f\u00f8rste sj\u00e6gte ANNE SOPHIE blev s\u00f8sat p\u00e5skel\u00f8rdag \u00e5r 2000 og det gentog sig med de efterf\u00f8lgende sj\u00e6gte de n\u00e6ste fem \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n “Jeg havde ikke helt fulgt tegningen p\u00e5 den f\u00f8rste sj\u00e6gte. Der var ikke dam i, men det v\u00e6rste var nok, at jeg havde lavet st\u00e5lrig og skrallersejl (dacron)… det indbragte mig Den Gyldne Rorpindsforf\u00e6nger <\/em>nede i Hjarb\u00e6k,” lyder det med et glimt i \u00f8jet.<\/p>\n\n\n\n “Da jeg vinteren efter byggede EMMA, aftalte jeg med Hemming Klokker, at han skulle st\u00e5 for rig og sejl, og s\u00e5 begyndte det hele at gribe om sig. Hemming vandt den ene pokal efter den anden, fiskerne begyndte at fatte interesse for sj\u00e6gte og nu ville alle have en. Det blev s\u00e5 til seks i alt og vi kom igang med ugentlige kapsejladser og Hemming fandt p\u00e5 den ene lille forbedring efter den anden, derfor de gode resultater”.<\/p>\n\n\n\n Jeg er nysgerrig efter at vide, hvorfor Anker solgte sj\u00e6gtene til kostpris.<\/p>\n\n\n\n “Det var jo en hobby for mig og n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, hvor mange h\u00e5ndv\u00e6rkertimer der g\u00e5r p\u00e5 en sj\u00e6gte, vil den n\u00e6sten ikke v\u00e6re til at betale. Havde jeg taget betaling for arbejdstimer, ville jeg ikke have f\u00e5et nogen ordrer og der var ikke kommet nogen sj\u00e6gte p\u00e5 fjorden heroppe”.<\/p>\n\n\n\n Et par dage efter kapsejladsen m\u00f8des jeg med Hemming Klokker p\u00e5 havnen p\u00e5 Jegind\u00f8. Han byder velkommen ombord p\u00e5 EMMA, som tilh\u00f8rer Anker. Hemming er skipper p\u00e5 EMMA, som han har vundet verdensmesterskabet med seks gange.<\/p>\n\n\n\n Hemming viser mig et foto, hvor han p\u00e5 bagsiden med \u00e5rstal har noteret samtlige verdensmesterskaber, han har vundet. Hele 16 er det blevet til – de 15 af dem som skipper. Jeg sp\u00f8rger ham, hvordan han er blevet til en s\u00e5 dygtig sejler, men det ligger slet ikke til Hemming at blamere sig med den slags. I stedet fort\u00e6ller han, at han n\u00e6rmest blev f\u00f8dt i en jolle:<\/p>\n\n\n\n “Jeg har sejlet siden 1965. Min storebror havde en snipe af tr\u00e6, som vi sejlede i p\u00e5 Ringk\u00f8bing Fjord. De mange sejlture som dreng gav mig fornemmelsen for vind og at skifte om p\u00e5 trimmet”.<\/p>\n\n\n\n Hemming har sejlet sj\u00e6gte siden 1988 og har tegnet sejl til flere af sj\u00e6gtene p\u00e5 Jegind\u00f8. Hans s\u00f8n er sejlmager, selv er Hemming uddannet l\u00e6rer, men det har ikke afholdt ham fra at tegne skitserne til, hvordan sejlene p\u00e5 Ankers sj\u00e6gte skulle udformes:<\/p>\n\n\n\n “Hvis det ser rigtigt ud, er der en god chance for, at det virker! Nogle sj\u00e6gte har et stort storsejl og en lille fok, men det virker ikke harmonisk. En sj\u00e6gte skal have godt med t\u00f8j p\u00e5… lige som fiskernes sj\u00e6gte i gamle dage”.<\/p>\n\n\n\n To af sj\u00e6gtens kendetegn sammenlignet med andre joller er, at skroget er smalt og fokken relativt stor. Blandt fiskerne i gamle dage var det almindeligt kendt, at sj\u00e6gten var s\u00e6rdeles s\u00f8dygtig, men n\u00e5r uheldet var ude og jollen lagde sig ned, var det som regel fokken, der fik jollen til at kuldsejle, ofte fordi et sk\u00f8de fiskede og gik i bekneb.<\/p>\n\n\n\n “Jeg er k\u00e6ntret en gang. Det var under Ven\u00f8 Rundt. Der var n\u00e6sten ingen vind, kun 1-2 sekundmeter. Vi var midt i en vending og l\u00e5 lige i vind\u00f8jet, da der kom et pust fra en tordenbyge. En sj\u00e6gte, der ikke skyder ret meget fart gennem vandet, har ingen dynamisk stabilitet… og s\u00e5 k\u00e6ntrede vi. Jeg skulle nok have rebet sejlene for bygen, men jeg l\u00e5 jo forrest i feltet,” fort\u00e6ller Hemming med et sk\u00e6lmsk smil.<\/p>\n\n\n\n Blandt sj\u00e6gte-sejlere diskuteres det ikke sj\u00e6ldent, om sprydstagen skal v\u00e6re lang eller kort. P\u00e5 fotos fra gamle dage, ses ofte meget lange sprydstager, men p\u00e5 nutidens sj\u00e6gte er sprydstagen oftere kortere og sat h\u00f8jt p\u00e5 masten. Hemming har pr\u00f8vet begge dele:<\/p>\n\n\n\n “Jeg har rigtignok sejlet med lang stage, men jeg har ogs\u00e5 gjort erfaringer med kortere stager, som giver bedre mulighed for at styre faconen i den \u00f8verste del af storsejlet og navnlig kan man sk\u00f8de topsejlet h\u00e5rdere, hvilket er en fordel p\u00e5 kryds. S\u00e5 her p\u00e5 mine gamle dage, sv\u00e6rger jeg nok til en kortere stage”.<\/p>\n\n\n\n Jeg sp\u00f8rger Hemming, hvad der g\u00f8r sj\u00e6gten til en sk\u00f8n, lille b\u00e5d, som kan f\u00e5 det bredeste smil frem hos en sejler.<\/p>\n\n\n\n “Det hele er overskueligt og egentlig ret basalt. Sj\u00e6gten er til at have med at g\u00f8re. Og s\u00e5 er den dejligt usnobbet… det er lidt lige som en folkeb\u00e5d: Enkel og ligetil og med al den sejlgl\u00e6de, man kan \u00f8nske sig. Mindst lige s\u00e5 meget sejlgl\u00e6de som p\u00e5 de dyre b\u00e5de derovre”.<\/p>\n\n\n\n Jeg l\u00f8fter blikket fra notesblokken. Rundt om mig ligger ni sk\u00f8nne sj\u00e6gte og smakkejoller i det inderste bassin i Jegind\u00f8 Havn. P\u00e5 den anden side af broen lidt l\u00e6ngere borte ligger de store og moderne motor- og sejlb\u00e5de i glasfiber, krom, polyester, rustfrit st\u00e5l og kevlar… om l\u00e6 fyldt til bristepunktet med digitale m\u00e5leinstrumenter, fladsk\u00e6rme og mobile enheder koblet op til internettet alle d\u00f8gnets timer.<\/p>\n\n\n\n Jeg smiler lidt for mig selv og t\u00e6nker, at her p\u00e5 Jegind\u00f8 er menneskene lidt ligesom sj\u00e6gtene, de sejler i: Usnobbede, enkle og ligetil.<\/p>\n\n\n\n Og jeg ved, at jeg vil vende tilbage n\u00e6ste sommer og sejle med og mod disse herlige mennesker i den \u00e6dle dyst det er, at sejle sj\u00e6gte.<\/p>\n\n\n\n -SLUT-<\/p>\n\n\n\n Citat:<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n “P\u00e5 Thyholm hendrive en m\u00e6ngde mennesker den bedste <\/em>\u00e5rets tid med at fiske \u00e5l, andre med at r\u00f8ge og omb\u00e6re dem i hele N\u00f8rrejylland. Dette f\u00f8der dovenskab, vellevned og liderlighed, thi hvad er lettere end at dingle p\u00e5 en b\u00e5d i godt vejr med en krog i h\u00e5nden eller at holde p\u00e5 en t\u00f8mme”.<\/em><\/em><\/p>\n\n\n\n Herredsfoged Br\u00f8ndsted, Thisted i 1806 om fiskerne p\u00e5 Thyholm og Jegind\u00f8 .<\/p>\n\n\n\n Faktaboks:<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n En sj\u00e6gte er en sprydrigget, klinkbygget fiskerjolle rigget med storsejl, topsejl og fok. Fart\u00f8jet blev anvendt til fiskeri p\u00e5 Limfjorden i perioden ca. 1850-1920.<\/p>\n\n\n\n Sj\u00e6gten adskiller sig fra andre samtidige fiskerjoller ved, at den er slankere og skarpere i skroget og fokken er forholdsvis stor. Den f\u00f8rer aldrig klyver.<\/p>\n\n\n\n I mods\u00e6tning til andre farvandes joller er sj\u00e6gten relativt smal og h\u00f8jt rigget.<\/p>\n\n\n\n Typen er formentlig indf\u00f8rt til Limfjorden fra det sydlige Norge omkring 1850 til brug i datidens nye fiskeri med snurrevod.<\/p>\n\n\n\n I begyndelsen af det 19. \u00e5rhundrede blev sj\u00e6gten afl\u00f8st af motorjoller og mistede sin betydning som fiskerb\u00e5d.<\/p>\n\n\n\n Siden midten af 1970’erne har sj\u00e6gten f\u00e5et en ren\u00e6ssance som fritidsfart\u00f8j, hvor nogle personer i limfjords-omr\u00e5det p\u00e5begyndte restaurering af disse fart\u00f8jer til rekreativ sejlads.<\/p>\n\n\n\n Nybyggede kopier af gamle sj\u00e6gte forekommer .<\/p>\n\n\n\n I 2008 var der ca. 100 sejlende sj\u00e6gte p\u00e5 Limfjorden. Den st\u00f8rste fl\u00e5de ligger i Hjarb\u00e6k, hvor der hvert \u00e5r afvikles verdensmesterskab for sj\u00e6gte.<\/p>\n\n\n\n Hjarb\u00e6k Sj\u00e6gtelaug. VM i Sj\u00e6gt esejlads Limfjordsmuseet, sj\u00e6gtregister<\/p>\n\n\n\n H. N\u00f8rgaard Pedersen: Limfjordssj\u00e6gten, Fiskeri- og S\u00f8fartsmuseet 1976, ISBN 87-<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" De bl\u00e5 dj\u00e6vle fra Jegind\u00f8 “Fjordens folkevogn” bliver sj\u00e6gten kaldt. Men det er en folkevogn, som kan l\u00e6gge fra land. Fiskerjollen fra Limfjorden er hurtig og s\u00f8dygtig som f\u00e5. TS drog til Jegind\u00f8 for at v\u00e6re med i \u00e5rets kapsejlads og m\u00f8dte blandt andre en 16-dobbelt verdensmester og en t\u00f8mrer, der har bygget seks sj\u00e6gte…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-7","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/jegindoebaadelaug.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/7","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/jegindoebaadelaug.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/jegindoebaadelaug.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/jegindoebaadelaug.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/jegindoebaadelaug.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7"}],"version-history":[{"count":10,"href":"http:\/\/jegindoebaadelaug.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/7\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":244,"href":"http:\/\/jegindoebaadelaug.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/7\/revisions\/244"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/jegindoebaadelaug.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Skynder sig langsomt<\/h2>\n\n\n\n
Tr\u00e6tossernes store familie<\/h2>\n\n\n\n
Danmarks st\u00f8rste fiskerihavn<\/h2>\n\n\n\n
Tr\u00e6der og b\u00f8ttek\u00f8lle<\/h2>\n\n\n\n
Aner tilbage fra vikingeskibene<\/h2>\n\n\n\n
Fra storhed og til fald…<\/h2>\n\n\n\n
… og tilbage igen<\/h2>\n\n\n\n
\u00c6 r\u00f8v uj a \u00e6 bowser<\/h2>\n\n\n\n
Arbejdst\u00f8jet sidder perfekt, men…<\/h2>\n\n\n\n
T\u00f8mreren der byggede seks sj\u00e6gte<\/h2>\n\n\n\n
Den Gyldne Rorpindsforl\u00e6nger<\/h2>\n\n\n\n
Verdensmester 16 gange<\/h2>\n\n\n\n
Kuldsejlede i tordenbyge<\/h2>\n\n\n\n
Som sj\u00e6gte, s\u00e5 mennesker<\/h2>\n\n\n\n